Jeg overvejer at sælge

Hvad er fremgangsmåden når man skal sælge sin kolonihave?

Man skal først og fremmest rette henvendelse til sin bestyrelse i haveforeningen, idet bestyrelsen skal være direkte involveret i enhver overdragelse af retten til en kolonihave. De kan desuden oplyse dig om den generelle fremgangsmåde og de specifikke regler, som er vedtaget af haveforeningen.

Det er også bestyrelsen, som i sidste ende skal vurdere om din køber opfylder kravene til at blive medlem af haveforeningen. Her kan være tale om bopælskrav, venteliste mm.

Venteliste eller ej?


Hvis der er venteliste i din haveforening, er det bestyrelsen, der vælger din køber ud fra placeringen på ventelisten.

Hvis der ikke er venteliste står det dig frit for at sælge dit kolonihavehus til den, som er villig til at købe.

Vurdering


Enhver kolonihave, der bliver overdraget ved et salg, skal vurderes efter vurderingsreglerne. Der kan ikke forlanges en højere pris for kolonihaven end vurderingen. Desuden kan et salg ikke betinges af, at løsøre indgår i købet.

En vurdering er gældende i et år fra, at den er blevet foretaget.

Hvis du er utilfreds med din vurdering, har du mulighed for at anke den.

Dette skal gøres inden 14 dage efter du har modtaget din vurdering.

Anken, som alene skal dreje sig om den foretagne værdiansættelse, skal fra et medlems side indbringes for foreningen eller direkte til kredsen.

Du skal udfylde nedenstående ankeformular samt indbetale kr. 2400 til kredsens bank konto 5321 0303909, hvorefter ankeudvalget tager kontakt til dig for en aftale om vurdering.

Det er også muligt for køber at anke - dog kun når haven er beliggende i Københavns Kommune.

Ankeinstansens afgørelse vil være bindende for alle parter, som er berørt deraf!

 

 


Tingbogsattest


I forbindelse med salg forlanger en del haveforeninger, at der samtidig indhentes en tingsbogsattest.

Den kan tjene som sælgers bevis over for køber på, at kolonihavehuset ikke er pantsat til f.eks. en bank, som sikkerhed for et banklån





Kolonihaveforbundet Hovedstaden syd.
(Tidligere Kreds 1)
Egensevej 25.
2770 Kastrup.
Tlf: 30 31 00 43

.

Det sker i Hovedstaden syd

22 aug 2018
17:00 - 19:00
Kontoret er åbent
05 sep 2018
17:00 - 19:00
Kontoret er åbent
12 sep 2018
17:00 - 19:00
Kontoret er åbent
19 sep 2018
17:00 - 19:00
Kontoret er åbent
03 okt 2018
17:00 - 19:00
Kontoret er åbent
Stop for byggetilladelser i København

Vi bruger cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse.
Ved at klikke videre accepterer du brugen af cookies.

Jeg forstår

Læs vores Cookie- og privatlivspolitik.