Lørdag den 25. november 2014 afholdte Kreds 1 den årlige præmiefest, hvor 18 haveforeninger deltog. Arrangementet blev i år afholdt i Frederiksberg Hallens restaurant som viste sig at være en fin ramme for vores fest. Der blev i løbet af aftenen uddelt ærespræmier, konsulentens pris samt 1. præmier under festlige former til de mange stolte haveejere.

Aftenen bød også på festtale ved lokalpolitiker Dennis Schnell-Lauritzen, underholdning ved stand-up komiker Mette Frobenius samt god musik ved Hotline Band. Vi oplevede en vældig god stemning i løbet af aftenen samt masser af energi og dans til kl. 01.00.

Kredsen har fået megen positiv tilbagemelding i forbindelse med arrangementet, hvilket gør at vi vil fortsætte samarbejdet med Frederiksberg Hallerne.

Det skal også nævnes, at økonomien i forbindelse med dette sted også matcher mere med de økonomiske rammer, som kreds og de enkelte foreninger har til rådighed.

Vi håber derfor mange foreninger også fremover vælger at deltage i årets præmiefest.
Med venlig hilsen

Amy Lauridsen
Formand – Kreds 1